26 marts 2006

Randers - Hvidovre 1-3 (19-25, 25-19, 20-25, 22-25)

Ja tak! En længe ventet sejr!

Startopstilling: Kasper, Mads, Christian, Bruncke, Angu, Søren DJ og Stryhn.

Jeg beklager, at jeg ikke lavet indlæg siden vores kamp mod Amager, som vi tabte. Det er jo aldrig så sjovt at skrive om en 0-3'er. Og slet ikke til Amager! ;)
Men faktum er, at Amager spillede en god kamp. Dog vandt de 2 af sætene med mindst mulig margin, men det var fortjent de vandt og fortjent de nu idag kan fejre deres oprykning til eliten. Tillykke til Amager, godt gået Breinholm og Co.!

På en måde kan man sige, at PVC hjalp os idag, da de tabte til Amager. Det gjorde det udslag, at vi nu kun har en teoretisk chance for at nå 1.-pladsen, til gengæld ser mulighederne gode ud for at få den VIGTIGE 2.-plads. Det ser ud til, at vi kan nøjes med 1 sejr i de 2 sidste kampe, men intet er afgjort om den 2.-plads. Næste weekends kamp mod PVC må for alt i verden ikke tabes 3-0. For så har vi lige sætscore og så kan Spentrup også komme ind i kampen, som vi også mangler at møde.

Jeg kan altså stadig ikke helt overskue kampen om 2.-pladsen. Men jeg kan sige SÅ meget som, hvis vi vinder 3-2 i næste weekend mod PVC, så ser det okay ud. Så kan kun et 3-0-nederlag til os og to 3-0-sejre og en 3-1-sejr til Spentrup gøre, at vi ikke rykker op. Hvis vi vinder 3-0 mod PVC er oprykningen i hus og vinder vi 3-1 må Spentrup ikke smide nogle sæt i deres sidste 3 kampe. Og så er det bold-scoren, hvor jeg ikke formoder vi er for godt kørende.

Spændende spændende...

Nå, men gårsdagens kamp mod Randers vil jeg ikke skrive så meget om. Det var faktisk kun det meget vigtige 3. sæt der var spænding om. Men heldigvis trak vi fra mod slutningen og vandt sættet rimelig overbevisende til slut.

Jeg glæder mig til næste weekends kamp mod PVC!

19 marts 2006

Det er da for spændende!

Ja, da vi gik ind i marts måned så rækken ret knækket ud. Vi var 2 hold på 8 point og de næste hold lå på 4 point.

Siden hen er der spillet en del kampe. Så lige PT ligger vi 4 hold på 8 point, og kæmper om de 2 pladser.

PVC var lørdag en laaang tur i Jylland, for at møde hhv. Randers og Spentrup. En disposition der efter sigende er sket fra forbundet side? Det lyder fuldstændig forrykt, men PVC har altså prøvet at få flyttet den ene kamp, men var altså for sent ude.
Det betød at i gårsdagens kampe måtte de undvære Kristoffer og Lars, så man må sige, at det har været i en lidt svækket udgave. Og udfaldet var altså at de tabte til Randers 3-1 og tabte igen senere på dagen til Spentrup 3-2. En skuffende lørdag for PVC, der dog stadig selv kan afgøre det. De mangler nemlig stadig at møde både os og Amager.

Lige PT er vi det eneste hold der kun har tabt 2 kampe. Med en sejr i dagens kamp mod Amager ser det rigtig godt ud. Hvis vi smider den væk, så er der MAX spænding i puljen for så vil vi være 3 hold der har tabt 3 kampe. Og så er det ikke utænkeligt at sætscoren kan blive afgørende i den sidste ende.

Her ligner det at PVC kan blive sorteper på den bekostning, nød mindre de slår Amager i deres næste kamp.

Men bortset fra alt det her regneri, så er det et tændt Hvidovre-hold der går på banen idag. Vi har længe set frem til denne her revanche mod Amager, som vi fik tæsk af engang i januar.
Personligt har jeg desværre været syg i denne uge, så jeg ved ikke hvordan truppen ser ud. Men så vidt jeg ved er det kun Jakob og Jakob vi mangler til dagens kamp. Så vi har 3 centere i truppen idag.

Amager er med garanti også tændt på at slå os igen og vise, at det ikke var en tilfældighed de vandt over os sidst. Og med tre 3-0-sejre i bagagen har de selvtilliden i top. Hvor ville det være rart, hvis vi idag kunne gi' den et knæk!

Det bliver en fed og spændende kamp!

15 marts 2006

Nederlag til Grøndal -Hva' fa'n er nu det?

Grøndal - Hvidovre 3-2 (15-25, 25-22, 25-23, 19-25, 18-16)

Startopstilling: Mads, Burger, Kasper, Jannick, Søren DJ, Tim og Stryhn.

Ja, så skete det der IKKE måtte ske! Vi tabte til bundholdet. Ikke godt!

Ifølge Grøndals referat, så var de svækket til dagens kamp. Personligt synes jeg nu, ikke at de var svækket, men forstærket i form af en langt bedre spillende libero til dette opgør i forhold til sidste indbyrdes opgør. Stor ros til Hilal. Bortset fra at han pillede mit rimelig hårde diagonalsmash på en af vores matchbolde. En bold jeg var sikker på jeg vandt, da jeg fyrede den afsted.

Til dagens kamp manglede vi Angu, Jakob DJ og Bruncke. Men det burde ikke være nogen hindring for at sætte Grøndal til vægs.

Første sæt er som det skal. Vi kører Grøndal over og går måske på banen til 2. sæt med den tanke om at det hurtigt skal overståes.

Men Grøndals Jesper Theil ville det anderledes. Han server vist Grøndal foran 6-0. Resten af sættet har vi allermest af alt problemer med at slå ned på deres 81 m². Det var virkelig rystende. Jeg ved ikke om det var fordi vi havde respekt for deres blokader (det tror jeg ikke), eller fordi Jens havde lagt op til vi skulle slå mere diagonalt end vi plejede eller hævningerne lå specielt dårligt (det synes jeg nu ikke), eller vi bare ikke havde nogen selvtillid. I hvert fald smashede vi i 2. og 3. sæt nok det dårligste jeg nogensinde har set os slå.

4. sæt genfandt vi rytmen og kørte igen Grøndal over. Mod slutningen af sættet fik de dog at hente nogle point, så det ikke så så slemt ud på tavlen.

5. sæt starter vi med at følges ad. Omkring sidebyttet trækker vi lidt fra. Vi fører 14-11, de vinder deres sideout. De server. Vi modtager godt, hæver godt til Jannick og Jannick banker den ned...I armene en forsvarsspiller og de vinder bolden til 13-14 i vores favør.
Næste bold modtager vi igen godt og der hæves til mig. Jeg trykker godt til bolden. Diagonalt. Igen bliver den pillet. Denne gang af Hilal. 2 kanon-redninger i deres forsvar reder dem, og de kommer tilbage og vinder efter vi smasher den sidste bold ud af banen, meget symptomatisk for vores spil.

Jeg er mest ærgerlig over vi spiller så dårligt i 2. og 3. sæt. Så kan vi lære det!

Men det har givet fornyet spænding i rækken, hvor Amager nu fører rækken efter 3 3-0-sejre i træk. Det bliver en ret afgørende kamp mod Amager i kommende weekend, som vi desværre skal spille på neutral bane pga manglende haltid i friheden. I Amager er de i hvert fald begyndt at tale om oprykning.

11 marts 2006

Optakt mod Grøndal

Ja, det er ved at være længe siden jeg har smidt et indslag ind. I sidste weekend havde vi spillefri og i dagens kamp skal vi møde Grøndal.

Undervejs i ugens løb har vi spillet træningskamp mod Frederiksberg, som jo netop er sikret oprykning til 1. division og meget vel kunne være et hold man støder ind i næste års elitekval.
Vi manglede et par spillere, Stryhn, Bruncke, Kasper, Jakob Due og Angu. Frederiksberg manglede vist 2 spillere i deres trup. Men det lykkedes os at vinde 5-0, dog fik de kun røvfuld i et sæt.

Sidste kamp mod Grøndal vandt vi sikkert 3-0 og denne blev sikret på en koncentreret indsats fra vores side. Det er vigtigt vi fokuserer på vores egen koncentration, for så skal vi nok tage dem, til trods for vi skal spille uden Jakob Due, Angu og formegentlig Bruncke. Men truppen burde være god og stabil nok til at vinde over Grøndal. Grøndal skal ikke undervurderes; de vandt ude over Amager, respekt for det!

Imorgen tørner Amager og Spentrup sammen. En afgørende kamp. Efter denne kamp vil jeg mene, at kun vinderen er tilbage i kampen om at fjerne PVC eller os fra top 2. Spændende spændende.

This page is powered by Blogger. Isn't yours?