27 januar 2006

Nederlag til Amager

Amager - Hvidovre 3-0 (25-20, 25-17, 25-18)

Ja, jeg skal jo til det, selvom jeg har en meget grim smag i munden...

Startopstilling: Lindberg, Mads, Jannick, Tim, Christian, Jakob DJ, T.Stryhn


Jeg ved ikke helt hvad der skete den onsdag aften på Amager. Jeg ved så meget, som at vi blev revet rundt af et godt spillende Amager-hold.

Vi bliver presset fra starten af. Der er ikke ret meget der fungerer. Når endelig vi har en okay modtagning, så er det som om angriberne ikke tør og slå til bolden.

Vi har snakket om, at vores modtagninger var rigtig ringe, og det kan jeg jo kun give os selv ret i. Men jeg mener vores netspil måske var endnu ringere. Vi vinder stort set ikke en sideout (overdrivelse fremmer forståelsen), og vi blokker MEGET få bolde fra deres angreb.

I 2. sæt kommer vi foran 5-0, og kort tid efter er vi bagud 13-7. AV! Stryhn er på dette tidspunkt ikke bare helt oppe under loftet. Han er faktisk røget igennem taget af raseri. Forståeligt, men ikke konstruktivt på nogen måder.

Vi får heller ikke gang i vores center-spil på denne hverdag. Hverken i blokaden eller vores angreb.

Det er en underligt fornemmelse jeg står med her et par dage efter kampen. Jeg havde ikke regnet med, at vi ville vinde over Amager, men jeg havde regnet med en tæt kamp der kunne falde til begge sider. Men jeg skal virkelig love for vi fik røvfuld.
Faktisk er det første gang i denne sæson, jeg har følt at vi har fået så meget røv. Mod Gentofte og Middelfart var det ligesom forventet...

Men vi må bare op på hesten igen, men så er det skide irriterende, at der er så lang tid til næste kamp. Næste kamp er 12. februar hjemme mod Randers. Den kamp glæder jeg mig til. Mon ikke vi skal have rettet op på det her?!?

24 januar 2006

Optakt mod Amager

Amager lagde ud med at tabe sin første kamp med 3-1 ude mod Spentrup. Men det lægger jeg ikke så meget i, for jeg tror begge hold er oprykningskandidater, og hjemmebanen er jo altid en fordel. Desuden har Spentrup vundet 9 ud af 9 kampe i efteråret, så jeg forventer de er stærke.

Men amager har også skrevet et par ord om deres kamp. Her kan man læse Rune Thomsens referat. Og her kan man læse nogle ord om kampen, som Allan Vincentz har skrevet.

Der er tilsyneladende blevet uddelt nogle gule kort. Det vidner endnu engang om, at Amager er og bliver et humør-hold. Personligt har jeg spillet på hold med Rune Thomsen, som måske nok er Amagers bedste spiller på en god dag. Så det er vigtigt, at vi får pillet ham ned i blokken et par gange.
Der ud over har Amager også givet udtryk for problemer i modtagningsspillet. Det håber jeg vi kan udnytte og presse vores server så tilpas meget, at de igen får problemer.

Sidste sæson tabte Hvidovre kampen på Amager, så vi har en revanche til gode. Jeg tror på revanchen, men vi skal spænde røvballerne og give den fuld høvl!

22 januar 2006

Hvidovre - Grøndal 3-0


Hvidovre - Grøndal 3-0 (25-18, 25-22, 25-11)

Hvor er det fedt at prøve at vinde igen! Det har vi ikke prøvet siden 23. oktober 2005, hvor det var PVC der også fik en 3-0'er med hjem. Det luner! Måske var den gode opvarmningsmusik med til at bære os frem. Rammstein Remix. Jeg takker Søren D.J.!

Startopstilling: Kasper, Mads, Jannick, Tim, Christian, Jakob DJ og T. Stryhn.

Vi skulle lige over de første par bolde, hvor der var lidt panik på, men vi kom planmæssig foran 7-3 og jeg følte egentlig aldrig vi var i knibe i dette sæt. Det var som om vi var en tand bedre end Grøndal i alle spillets facetter.

Men i 2. sæt begynder de at bide fra sig. Det er som om vores sideout-spil falder lidt fra hinanden. I første halvdel af sættet halter vi hele tiden 2-3 point efter, men også her følte jeg, at det var et spørgsmål om tid. Midtvejs i sættet tror jeg vi får kontakt igen, og resten af sættet er det vist os der fører med et par pinde. Og jeg føler egentlig vi hiver sættet ret sikkert hjem.

I 3. sæt falder Grøndals spil fuldstændig fra hinanden. Jeg ved ikke hvad der sker derhenne. Synes egentlig ikke, at vi spiller ret meget bedre, men der er ikke ret meget der lykkes på den anden side...Deres sideout-spil er fuldstændig væk. Måske lidt pga vores servepres, måske lidt pga. vores blokadespil, men ellers gjorde vi ikke selv vildt meget. Vi var foran 23-7, men formåede ikke at holde dem under 10. Det var måske det mest skuffende i det sæt.

Alt i alt en DEJLIG sejr at ligge ud med. Og så en på 3-0!

Personligt fik jeg lov at spille alle 3 sæt. En lidt blandet fornøjelse. Mit netspil fungerede ganske okay, mens mit modtagningsspil ikke var det fedeste, men jeg fik fat i en del forsvarsbolde.

Det bliver straks sværere på onsdag, hvor vi skal en tur på Amager, der dog tabte deres første kamp 3-1 i Spentrup.

Optakt følger!
Godt spillet gutter!

16 januar 2006

Pokalfinalen

Gentofte Volley - SK Århus 3-1 (25-22, 22-25, 25-21, 25-16)

Sådan Møllerhøj!

Gentofte levede op til favoritværdigheden, og slog SK Århus 3-1.

Desværre var jeg ikke selv i Odense og se kampen. Men referatet fra volleynet kan læses her.
Personligt havde jeg også regnet med en pokaltriumf til Gentofte, men alt kan jo ske i disse finaler. Men jeg synes det var fedt Gentofte vandt.

Så et STORT tillykke til mine tidligere holdkammerater, træningskammerater og træner, Møllerhøj, Søe, Alex, Bech og Borglund. Så håber jeg på flere flotte resultater for jer her i foråret!

08 januar 2006

Sjovt

Jeg synes selv det er lidt sjovt, at man kan få en "god" dialog ved at skrive et indlæg og lige slutte af med en sjov lille bemærkning.

Straks bliver den fulgt op ad adskillige anonyme, her på siden (se kommentarerne i nedenstående indlæg), der koncentrerer sig om den kommentar frem for de andre afsnit i indlæget som rent faktisk drejer sig om volleyball.

Jeg kunne jo som administrator vælge at slette kommentarerne, men hvorfor skulle jeg dog det? Det er jo lidt sjovt...

Jeg synes dog selv, at det hele ville være en smule sjovere, hvis folk skrev navn. Jeg er jo ikke anonym og jeg står VED mine udtalelser, hvilket der tilsyneladende er andre der ikke tør.

-Ja, jeg elsker det psykologiske spil på og udenfor banen.
Og skriv endelig flere kommentarer hvis I lyster...

05 januar 2006

Elite-kval nærmer sig

Ja, forårsprogrammet er dog ikke udkommet endnu, men jeg har kigget lidt på det foreløbelige tryk.

Det lader til at vi lægger ud hjemme mod Grøndal d. 22. januar 2006.
Grøndal har jeg jo altid været lidt "vild" med. Især efter sidste sæsons møder med Grøndals 2.-hold i 2. division med Nik & Jay og hele balladen. Det var tider; der blev skrevet sjove referater på volleynet. Ja, jeg skal jo lige nævne, at vi vandt kampen i Hillerødgadens sportsarena, hvor vi nakkede Nik & Jay. Man kan jo lige se referaterne her. Jeg ved ikke hvorfor overskriften skriver en helt anden kamp...

Nå, men jeg glæder mig til mødet med Nik & Jays "storebror". Jeg kender ikke noget til Grøndal ud over da vi mødte dem til HVK-cuppen. Både i puljen og i finalen. Det er helt sikkert et hold vi SKAL slå. De blev nr. 5 i 1. division, og er på papiret en af de svageste modstandere i puljen. Jeg forventer en pligtsejr til os.

Og så kan vi forhåbentlig se frem til kampen mod amager et par dage efter. Læg mærke til deres billede. Deres højeste "spiller" står oppe i højre hjørne af billedet...Sjovt!

This page is powered by Blogger. Isn't yours?