07 november 2005

Middelfart VK - Hvidovre

Middelfart VK - Hvidovre 3-0 (25-20, 25-15, 25-16)

Startopstilling: Jonas, Kasper, Søren Due, Bruncke, Christian, Jakob Due og T. Stryhn.

Ja, som cifrene antyder det, så fik vi ikke et ben til jorden i denne kamp. Vi fulgte godt med i 1. sæt og førte faktisk 12-11, men hvor Middelfart holder det stabile spil hele tiden, så svinger vores spil meget. Når vi topper, så kan vi lige følge med, men når vi spiller middel eller dårligt, så får vi røv!

Personligt synes jeg slet ikke vi prøvede nok i denne kamp. I 2. sæt kommer vi bagud med 10-1, og umiddelbart vurderer jeg, at der på det her tidspunkt skulle ha' faldet flere udskiftninger og time-outs fra vores side. Der blev foretaget en udskiftning ved stillingen 3-1.

Det samme viser sig i 3. sæt. Vi slutter egentlig godt af i 2. sæt, men alligevel starter vi i samme startopstilling som i 2. sæt, og igen bliver vi virkelig sat til vægs fra første fløjt.

Personligt kommer jeg ind mod slutningen af 1. sæt og mod slutningen i 3. sæt. Noget skuffende efter at have været i startopstillingen i de 2 seneste kampe.

Jeg havde næsten tippet rigtigt i de andre pokalkampe der sluttede:

Lyngby Volley - Marienlyst 1-3
Spentrup - SK Århus 0-3
DHG Odense - Gentofte 0-3

Noget tyder på, at vi får en rigtig svær kamp mod Lyngby på onsdag i Friheden. De tabte godt nok til Holte i turneringen, men det gjorde vi også. Så jeg tror det bliver en tæt kamp.

Spentrup nåede ikke at tage det sæt som jeg måske havde regnet med. Jeg havde i hvert fald tippet på det, men SK Århus spiller også godt for tiden.

Comments: Send en kommentar



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?